Glas og geometrik

Jeg blev under mit studium i Traditionel kunst, ved ”The Kingsfoundation” i London, indført i verdens kunst traditioner, specielt den avancerede Islamiske geometriske kunst og arkitektur. Dette åbnede mine øjne for, at der, i mennesket ligger en lang dyb kollektiv bevidsthed om naturens orden, fra planternes mikrokosmos til planeternes makrokosmos, som instinktivt genkendes når den ses. Dette prøver jeg at udtrykke på ny, i mine støbte fade og arkitektoniske glas.

Geometrien er mit sprog. I dens linjer og mønstre finder jeg en ro, en orden, der skaber balance i det uforudsigelige materiale. Glas er på én gang kaotisk og disciplineret – det smelter, flyder og ændrer sig konstant, men kan fastholdes i mønstre, der gentager sig med matematisk præcision. Det er i det spændingsfelt, mit arbejde lever.

Når jeg arbejder med udsmykning, søger jeg samspillet mellem rum, lys og overflade. Et værk skal ikke blot stå i et rum – det skal blive en del af det. Glasets evne til at reflektere, bryde og filtrere lys gør det til et levende element, der ændrer sig med dagen, vejret og betragterens bevægelse.

Jeg henter inspiration i klassiske proportioner, islamisk ornamentik og naturens gentagelser – ikke for at kopiere dem, men for at videreføre den rytme, der binder alt sammen. I den rytme finder jeg det, jeg søger: harmoni mellem tanke og hånd, mellem struktur og spontanitet, mellem menneske og materiale.