Geometri

Mine støbte fade og arkitektoniske glas er inspireret af mine studier i traditionel kunst ved ”The King’s Foundation” i London. Her blev jeg ført ind i verdens kunsttraditioner, særligt den avancerede islamiske geometriske kunst og arkitektur. Det åbnede mine øjne for, at der i os mennesker bor en dyb kollektiv bevidsthed om naturens orden – fundet i alle traditioner og kulturer, udsprunget af planternes mikrokosmos og planeternes makrokosmos, som vi forstår med instinktet, før intellektet.

Geometrien er mit sprog. I dens linjer og mønstre finder jeg en ro, en orden, der skaber balance i det uforudsigelige materiale. Glas er på én gang kaotisk og disciplineret – det smelter, flyder og ændrer sig konstant, men kan fastholdes i mønstre, der gentager sig med matematisk præcision. Det er i det spændingsfelt, mit arbejde lever.

Når jeg arbejder med udsmykning, søger jeg samspillet mellem rum, lys og overflade. Et værk skal ikke blot stå i et rum – det skal blive en del af det. Glassets evne til at reflektere, bryde og filtrere lys gør det til et levende element, der ændrer sig med dagen, vejret og betragterens bevægelse.

Jeg henter inspiration i klassiske proportioner, islamisk ornamentik og naturens gentagelser – ikke for at kopiere dem, men for at videreføre den rytme, der binder alt sammen. I den rytme finder jeg det, jeg søger: harmoni mellem tanke og hånd, mellem struktur og spontanitet, mellem menneske og materiale.